payday loans

KØNSNET LUKKER

Netværkets forkvinde gør staus

Kønsnet har gennem de sidste 6 år været med til at sætte fokus på ligestilling og kvinderettigheder først og fremmest i forhold til organisationernes arbejde i Syd, men også i forhold til ligestilling og organisering af organisationerne internt.

Det har været 6 spændende år, med megen interesse og opbakning både fra organisationer og enkeltpersoner.

Kønsnet har været med til at sætte dagsorden med afholdelse af to store internationale konferencer, udvikling af web-baseret træningsmanual, rettigheds og køns ressource guide og partner i opførslen af dokumentar-teatretstykket SEVEN.

Netværket har bidraget til kapacitetsopbygning med mange kurser, fyraftensmøder og teamgrupper. Derudover har vi bidraget til at påvirke udenrigsministeriets dagsorden med deltagelse i MDG3 fakkelkampagne, samt aktiv dialog omkring ny bistandsstrategi og ligestillingsstrategi.

Sidst men ikke mindst har vi haft et forum for dialog og faglig udveksling mellem de der har særlig ansvar for at fremme ligestilling i deres eget arbejde, et arbejde der nogen gange er op ad bakke og mod strømmen.

Nu er Kønsnet lukket, men FORDI - Forum for Rettigheder og Diversitet er startet.  Hvorfor så det? 

FORDI vi gerne vil fortsætte med at sætte fokus på manglende ligestilling, rettighedskrænkelser og diskrimination.

FORDI rettigheder og diversitet giver en fremragende ramme for at tænke kønsdiskrimination i sammenhæng med anden diskrimination.

FORDI fokus på rettigheder og diversitet giver os mulighed for at adressere bredere rettighedsspørgsmål og få flere nye aktører aktivt med i netværket.

FORDI der er stor opbakning også blandt Kønsnets medlemsorganisationer til FORDI der indtil videre tæller 27 medlemsorganisationer.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle de der har været aktive i Kønsnet, både styregruppe, temagrupper, deltagere, oplægsholdere og ikke mindst de dygtige, engagerede koordinatorer og studentermedhjælp uden jer kunne vi ikke have nået de resultater vi har.

Til sidst en stor opfordring til jer alle om at fortsætte engagementet i FORDI og dermed være med til at sikre at kønsperspektivet står centralt i FORDI’ s arbejde.

Med venlig hilsen,

Elsebeth Gravgaard

Forkvinde for Kønsnet.